Spilerstrømpe

 

 Spilerstrømpe bjærgning

Spilerstrømper har med skiftende held været lanceret før. Ingen af de eksisterende fabrikater har helt kunne leve op til vore forventninger om funktion og kvalitet. Vi har derfor sammen med off-shore sejlere udviklet en spilerstrømpe som honorerer vore krav.

Den er syet af en speciel porøs og glat nylon, almindelig spilerdug er for tæt og for stiv.
betjeningslinen løber en blok med en hage. Hagen sætter du fast nær stævnen så du altid kan få fat i linen når sejlet skal bjærges.
Tragten i bunden er i en kraftig polycarbonat og faconen er specielt udviklet så spileren nemmest kan komme ind i strømpen.
Brugen er meget simpel. Om foråret trækker du strømpen ned over spileren, så kun skødbarmene er uden for og sjækler toppen fast i stroppen inden i strømpen.
Når spileren skal sættes :
1 Sæt faldet i stålringen i toppen
2 Sæt spileren, mens den er inden i strømpen
3 Sæt hagen til betjeningslinen fast i nærheden af stævnen
4 Træk det luv skøde frem til stagen
5 Træk et par meter op i betjeningslinen.(I lettere vindstyrker kan det være nødvendigt at holde om spilerens underlig og trække strømpen hele vejen op)
Skød hjem i læ skøde og vindtrykket vil skubbe strømpen op til toppen.
Ved bjærgning :
1 Slæk læ skøde helt, evt. også luv så stagen kommer til forstaget
2 Træk strømpen ned over spileren med betjeningslinen.
3 Slæk faldet og kom spileren ned i posen.
Spilerstrømper vil også fungere fint med asymmetriske spilere..
 Spilerstrømpe

 

 
Kontaktinformation © Quantum Sail Design Group  Amager Strandvej 50  2300 Kbh. S  Telefon: 7026 1296 
/ E-mail: info@sejl.dk