Montering af rulleforstag

 

Du kan relativt nemt samle og montere de forskellige typer rulleforstag. Der kræves ikke andet end alm. omhu og du skal ikke bruge noget specialværltøj. Længden på den nye forstagswire tilpasses med en terminal i den ene ende, som spændes sammen med 2 fastnøgler.
Det nemmeste er at samle rulleforstaget før masten rejses, fastgøre rulleforstaget på masten og rejse masten sammen med rulleforstaget. Du skal være en mand ekstra når du rejser masten, til at holde den nederste ende af rulleforstaget klar af båden. Det samme gælder når du rigger af.
Selvom vi har monteret flere hundrede rulleforstag på mange forskellige bådtyper, så kan der være detaljer som er ændret på lige præcis din båd eller rig. Der er desværre ikke så entydige standarder indenfor bådebygningens kunst.
Men vi øser gerne ud af al den erfaring vi har.
Men når du bestiller et rulleforstag kan vi ikke tage ansvar for om bl.a. anker, ankerbrød, prædikestol eller andet vil være i vejen for rulleforstagets montering. Så for at sikre dig du ikke får overraskelser kan du enten måle dig frem til om der skule være pladsproblemer, lave en en papmodel og checke med den eller låne den nederste del af rullen af os.
 
Hvis der medfølger en ny forstagswire (Bl.a. til Harken og Furlex) ender den som standard med en gaffel i bunden og et øje i toppen. Kontroler om dit nuværende forstaget er termineret på samme måde. Hvis ikke, så findes der forskellige fittings, som kan løse problemet. Disse er ikke inkl. i prisen.

Vi kan også hjælpe dig med alt, lige at samle rulleforstaget på jorden før masten rejses til lave en komplet montering, som også kan inkludere tilrigning af nyt sejl og evt. trimsejlads. Der afregnes på timebasis og evt. ekstra fittings og særlige tilpasninger betales efter regning. Samling af et rulleforstag til 35 fods båd tager ca. 2 timer og en komplet tilrigningen kan tage alt fra 4 - 8 timer. Timeprisen er primo 2012, 625.- inkl. moms, men plus kørsel.

 
Kontaktinformation © Quantum Sail Design Group  Amager Strandvej 50  2300 Kbh. S  Telefon: 7026 1296 
/ E-mail: info@sejl.dk