Reparation og ændring af sejl

 

Vi udføre alle former for reparationer og ændringer af sejl.

Det gælder fra de mindste smårifter til montering af gennemgående pinde i dit gamle storsejl.
Ved køb af rulleforstag vælger mange sejlere også at skære investeringen over i 2, ved at købe rulleforstaget først og få ændret den eksisterende genua med UV beskyttelse, nyt forlig og rebekontrol.
 
Vi ændre også gerne størrelsen på eksisterende sejl.
Men hensyntagen til faconen i sejlet og bevarelse af trådretningen parallelt med agterliget, sætter nogle begrænsninger for hvor meget der ændres på sejlets størrelse. Som regel vil ændring på en lig-længde, også medføre ændring på en af de andre længder (geometrien i en trekant) Eksempelvis kan et forsejl som skal afkortes på forligslængden for at tilpasses et rulleforstag, afkortes ved at parallelforskyde forliget ind i sejlet. Derved får skødebarmen den korrekte højde og trådretningen på agterliget bibeholdes.
 
Storsejl kan kun afkortes på underligslængden ved på samme måde at parallelforskyde underliget op i sejlet. Derved bliver forliget selvfølgelig også kortere, men bommens vinkel mod masten bibeholdes. Forliget kan som regel afkortes op til 20-50 cm i toppen, ved at skære sejlet fra den øverste pind.
 
Spilere kan ændres på sideligslængden, ved at skære dem tværs over på de bredeste punkt omkring midten. Det påvirker ikke faconen væsentligt.

 Ønsker du at få justeret faconen i dit sejl, vil et par billedere i være en meget stor hjælp til at ramme dit ønskede resultat. Fotografer sejlet med trimet i yderpunkterne. Dvs. hvor du har trimmet sejlet så dybt som muligt og nogle billedere hvor det er så fladt som muligt. Tag billederne nedefra ved midten af underliget med vidvinkel. Vi behandler billederne i Quantums analyseværktøj og tuner sejlet bedst muligt.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
I sejlsæsonen bestræber vi os på at holde reparationstiden nede på 1-2 dage for mindre reparationer. For større ændringer kan vi aftale en tid, så du ikke behøver at undvære sejlet længere end højst nødvendigt.
    
Overslagspriser på reparationer.
 
Pris i dkk. pr enhed. Inkl. 25 % moms.
Priserne er pr. 1. januar 2011.
Ret til ændringer uden varsel forbeholdes.
 
  • Ændring af forlig til headfoilbånd (rulleforstag)       kr 144 / m
  • Måling af DH sejl                                                      kr 250
  • Rude isyet, max. 20*80 cm                                      kr 688
  • Sejlnumre 20 cm, monteret                                      kr 56
  • Sejlnumre 25 cm, monteret                                      kr 63
  • Sejlnumre 30 cm, monteret                                      kr 69
  • Sejlnumre 38 cm, monteret                                      kr 81
  • Sejlnumre 45 cm, monteret                                      kr 99
  • Slæder, plastic med sjækel, monteret                       kr 54
  • Slæder, stål med sjækel, monteret                           kr 79
  • Forstærkning ved halsbarm/prædikekstol                 kr 688
  • Pistolhage 50 mm, monteret med ring                      kr 79
  • Pistolhage 60 mm, monteret med ring                      kr 100
  • Pistolhager 40 mm, monteret med ring                     kr 56
  • UV dug, syet på agter og underlig, ex. afmontering af gammel dug kr 179/ m
  • Salingsforstærknng, påsyet                                       kr 688
 
Der kan forekomme prisændring i forhold til listen.
Vi giver dig gerne en mere præcis pris når vi har set sejlet.
 
 
Kontaktinformation © Quantum Sail Design Group  Amager Strandvej 50  2300 Kbh. S  Telefon: 7026 1296  Fax: 3296 1276
/ E-mail: info@sejl.dk