Rulle/rebe forsejl

 

 En rulle/rebe genua er designet til at spænde over størst mulige vindområde, fra omkring 2-18 m/s. Det gør, at der nødvendigvis må accepteres nogle kompromiser med hensyn til dugvægt og facon.

Det skal da heller ikke være nogen hemmelighed at du vil sejle bedre med et sejl, som er syet til en specifik vindstyrke, end med en rullegenua som skal kunne det hele.
Til trods for dette vil de fleste nok kunne komme til den erkendelse, at gennemsnitsfarten for en sommerferie vil blive højere med et rullesejl, fordi man, uden at skulle på dæk, kan justere sejlarealet trinløst, og derfor risikofrit kan starte med størst mulige forsejl, selv om vejrmeldingen skulle love frisk vind senere på dagen.
 
Rullegenuaen adskiller sig fra den almindelige genua på flere punkter, bl. a. :
  • Den er fladere og kraftigere, fordi det skal kunne holde til store vindbelastninger.
  • Det er forsynet med en UV kant på agter- og underlig, for at beskytte mod solens nedbrydende stråler.
  • I forliget er påsyet en rebekontrol, så sejlet holder sig fladt ved rebning. 
Vores rulleforsejl er som standard med UV kant som er både syet og fuldlimet ned på sejlet.
Limningen er nødvendig for at undgå luftlommer i sejlet ved indrulning. Limmen sikre også at UV dugen ligger tæt op af sejlet og ikke ødelægger vindflowet henover sejlets agterlig.
Du kan frit vælge mellem UV dug i Silver (lysgrå) grå, blå, mørkeblå eller hvid. Andre farver kan fremskaffes på bestilling.
Hvis du vælger hvid UV vil sejlet få et gråligt skær i agterliget efter kort tidsbrug, fordi den hvide dug selvsagt ikke giver nogen kontrastfarve mod sejlet.
 
Rulleforsejlene syes af samme typer duge som alm. forsejl, lige fra Cruising dacron til Fusion M.
 
Et meget populært valg i den høje ende er Hydranet Radial sejlet, som tilgodeser levetid, ydeevne og rivstyrkke 
 
Få et tilbud til din båd her.
 

 

 
Kontaktinformation © Quantum Sail Design Group  Amager Strandvej 50  2300 Kbh. S  Telefon: 7026 1296 
/ E-mail: info@sejl.dk