Nyheder fra Quantum Sail Design Group

 

Watski 2star

 
Centerline 40 overaltvinder
28-08-2009 |

 Årets sejlads startede fredag d. 21/8 i let mellemluft fra vestnordvest med tendens til højredrejning. Det gav de første starter et godt forspring, da de fleste lige kunne holde W bøjerne op. Forspringet blev forstærket af de første havde muligheden for næsten hele vejen til W1, at holde sig på ydersiden af et markant strømskel med kraftig nordgående strøm mod svenskesiden.
En del både fra de sidste starter havde mere end vanskeligt med deres navigation og dermed at overholde sejladsbestemmelsernes passus om at der ikke måtte sejles trafiksepareringen. Der blev uddelt 10-15 straftillæg a' minimum 1 time.
Efter w1 øgede vinden langsomt til 10-14 knob og rummede tilpas meget til Code 0'n kunne blive luftet på vejen mod Anholt. Fartforskellen mellem at have en korrekt designet Code 0 eller ej, er temmelig voldsom og kan afgøre en sejlads. 1-2 knobs fartforskel er ikke usædvanlig. Det er så absolut et "må ha" sejl til distancekapsejladser.
Næsten hele feltet kom til Anholt først på aftenen under rolige vindforhold og alle kom på plads til pitstoppet, godt guidet af HAS's utrættelige udsendte hjælpere. 


Turen tilbage til Helsingør blev en kvik affære: Bidevind til bøjen og derfra startende med 120 grader twa og rummende til omkring 160 i 15-20 knob vind. Mange havde flotte surfture med spiler ned af bølgerne i den stjerneklare nat. Dem der ikke vandt, valgte den mere konservativ løsning, at lægge ud med Code 0 fra bøjen.
En af de både som satsede hele butikken med asymmetrisk spiler, Centerline 40 "Tian" fra Mosede, blev også overaltvinder efter DH. Luffe 4004 "Esmeralda" viste lige de øvrige 4004’re hvordan en spilersejlads skulle skæres og trak ca. 40 minutter fra deres nærmeste konkurrent. Flot sejlet.

Quantum Sails var ved lørdag aftens endog meget festlige præmieuddeling pænt repræsenteret blandt løbsvinderne. Bl.a. ved X 40 ”X2Box”, Omega 42 ”Pingvino” og Dehler 34 "Kaliffen".

En tor tak til de involverede klubber Helsingør Amatør Sejlklub / KDY og til hovedsponsoren Watski. Uden jer kunne det ikke lade gøre.

Alle glæder sig så småt til næste års sejlads :-)

 
Kontaktinformation © Quantum Sail Design Group  Amager Strandvej 50  2300 Kbh. S  Telefon: 7026 1296  Fax: 3296 1276
/ E-mail: info@sejl.dk