Sæsonafslutningen i TP 52 klassen gav et helt forrygende resultat for Quantum Sails. Ikke nok med at Quantum Racing med Terry Hutchinson vandt Audi Cup i overbevisende stil, så vandt båd og besætning nogle få uger senere VM på Lanzarote.
15-12-2008
|
Sæsonafslutningen i TP 52 klassen gav et helt forrygende resultat for Quantum Sails.
Ikke nok med at Quantum Racing med Terry Hutchinson vandt Audi Cup i overbevisende stil, så vandt båd og besætning nogle få uger senere VM på Lanzarote.
I slutningen af oktober sejlede samme Terry Hutchinson en anden, lidt formindsket Quantum Racing, i form af en Melges 24, til nord amerikansk mesterskab på Cheasapeake Bay. I alt 49 Melges 24 deltog i den professionelle del af mesterskabet som blev sejlet under meget afvekslende vejrforhold. Igen blev det til en sikker sejr for Quantum Racing. Dårligste placering var en 9. plads i det skrappe felt. Samlet vandt Terry Hutchinson med et forspring på 19 point over nr. 2.
De 3 gode resultater i meget stærke felter er kun opnået med hjælp fra et godt mandskab, en dygtig skipper og perfekte sejl fra Quantum.

Nu kunne man selvfølgelig foranlediges til at tro at det kun var skipper og mandskab som trak det meste af læsset. Men at sejlene gør deres del kan vi se ud af resultaterne for Melges 32 Gold Cup som blev sejlet i december ud for Fort Lauderdale. 20 deltagende både, 1 med Quantum Sails, vinderen ”New Wave” sejlet af Marty Kullman. Terry Hutchinson (som ikke er ansat af Quantum) blev 3 ombord på ”Samba Pa Ti” Denne gang sejlede Terry med sejl af anden etnisk oprindelse.
Essensen af denne korte historie er selvfølgelig ikke, at du behøver et stel Quantumsejl for at vinde. Vi kan bare konstatere at vores sejl ikke begrænser dit talent i at udfolde sig.